onsdag den 17. marts 2010

Childlike curves.

Jeg er - og har i lang tid været - stor fan af Lise Westzynthius. Hun og hendes musik har efterhånden været i mit liv i rigtig mange år, og specielt hendes første plade "Heavy Dream" knytter jeg mange minder, dufte og stemninger til. Det er også absolut den bedste i rækken, synes jeg.
Hendes nyeste plade udkom i 2007, og den adskiller sig på mange måder markant fra de to første. Musikken er mere sprælsk og dynamisk, men bevæger sig stadig i sit helt eget univers. Jeg var så heldig at finde den til 30 kr. i Fona sidste år, og den indeholder nogle ganske interessante numre. Jeg faldt over musikvideoen til nummeret "Childlike Curves" for noget tid siden. Den er meget speciel og vækker en eller anden væmmelsesfølelse i mig - blandet med frustration og egentlig også en smule håb og glæde. Nummeret er bestemt ikke det bedste Lise Westzynthius har leveret, men videoen er cool cool.
// Astrid

Ingen kommentarer:

Send en kommentar