søndag den 14. marts 2010

The very first sunny spring sunday.

Hvilken skøn afslutning på en udfordringsrig uge. Alle mine små grublerier omkring mit nye job, det første akavede møde med x’en, den mislykkede mission ’scor den uopnåelige sailor-bartender i bedste Sex and the City-stil’ og tanker om fremtiden, blev på fineste vis ført ud i det ’Voldumske’ solbeskinnede, erantisdækkede landskab. Et møde med den danske kulturarv i den lokale kirke og forundring over, hvad der ville gøre livet meningsfyldt, har sat det fineste punktum på denne uge. Skal vi til Barcelona eller Berlin? Kanotur eller kloster? Måske endda et højskoleophold.
Som afslutning kommer lige dette fantastisk fremførte nummer af Mazzy Star fra 1994. Just wanna fade into you…

// Anne

1 kommentar: